Elise Hauge
At kitte mennesker sammen om et fælles mål er, i min optik, nøglen til forretningsmæssig succes. Min evne til at skabe et rum, hvor teammedlemmerne føler sig forpligtede overfor hinanden og leverer high performance, på trods af forskellig professionel og kulturel baggrund, er min passion og det, som jeg er allerbedst til.
Jeg tror på, at stærk ledelse er fundamentet for enhver vækstvirksomhed, og jeg har coachet ledere på alle niveauer for at sikre kulturen, der skal tage virksomheden til det næste niveau – nu og i fremtiden. Jeg ved derfor, hvordan en strategi, integration eller transformation skal udformes og eksekveres, så 1 plus 1 giver 3.
Jeg er certificeret Business Angel, mentor for flere start-up’s, bla på DTU science. Jeg har således indsigt i og viden om problemstillingerne i både større koncerner såvel som start-ups/scale ups.
Min juridiske baggrund sikrer mig en analytisk tilgang til opgaver og fokus på ”orden i penalhuset”. Jeg er ikke bange for at stille spørgsmål ved status quo – men er ikke tilhænger af forandringer, bare for forandringernes skyld.
Jeg har bestyrelseserfaring siden 2018, dels fra fond og dels fra scale ups. Jeg har her altid haft en pro-aktiv approach, hvor stort kendskab til virksomheden og stærk dialog med ledelsen er en naturlig del af mine poster.
Mit internationale udsyn og tilgang til forskellige kulturer er, udover mine jobs i internationale virksomheder, dannet, mens jeg har boet i USA og Schweiz.
Bestyrelsesuddannelse
- 2025 Bestyrelsesuddannelse for Start up and Scale up, CBS Executive (planned)
Bestyrelsesposter
2023 –
- Advisory Board for Deecido, IT start up med IT cloud løsning indenfor rekruttering. Fokus på kundevenlighed, opbygning af og fastholdelse af kundeportefølje.
- Mødeleder, Executive DE&I Advisory Board med 10-15 Executives, der sammen definerer konkrete tiltag der fremmer kvinder i toppositioner.
- Academy netværksleder for 25 top executive HR ledere i Danmark
- Faculty Member på Bestyrelsesuddannelserne på CBS
2019 – 2023
- Deltagelse i alle bestyrelsesmøder i Lundbeck A/S og samarbejder tæt med bestyrelsesformanden om RemNom Committee, med fokus på executiv aflønning, executive succession, udvikling af top ledere, team dynamic i koncernledelsen, bestyrelsesevalueringer etc. 2018 – Næstforperson i CBS Executive Fonden. Fokus på Life-long learning og CBS Bestyrelsesuddannelserne.
2018 – 2020
- Medlem af bestyrelsen Mangaard og Partners, executive search firma.
Strategiske kompetencer
- Digitalisering / AI / IT
- ESG / Bæredygtighed
- Generationsskifte / M&A
- HR / Organisationsudvikling
- Strategi- og ledelsesudvikling
- Vækst-virksomheder / Scale-up