MINIPORTRÆT af Tove Feld
CEO Visionary Growth ApS og professionelt bestyrelsesmedlem
HVAD ER DIT STÆRKESTE BIDRAG I BESTYRELSEN?
Jeg er en stærk sparringspartner indenfor vækst og strategisk forretningsudvikling af teknologivirksomheder i en international kontekst. Med særlig fokus på værdiskabelse og risikoafdækning, stiller jeg afklarende og udfordrende spørgsmål, der sikrer fælles retning.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING DU HAR STÅET OVER FOR?
Da landet lukkede ned, måtte vi ændre måden vi arbejdede på. Vi rykkede tættere på forretningen, skiftede til 100% digitale løsninger, nye mødefora mm. Det var en udfordring, men har accelereret digitalisering og innovation af vores bestyrelsesmøder.
HVAD OPTAGER DIG NETOP NU?
Den grønne omstilling og verdensmålene er en naturlig del af dialogen i bestyrelsen, og afgørende for den forretningsmæssige succes. Virksomheden skal kunne redegøre for og dokumentere, hvordan den bidrager til at skabe værdi i samfundet.
HVAD ER DU MEST STOLT AF?
Transformation og vækst: At det vi gør i den enkelte virksomhed har et formål og skaber værdi. At skabe en ambitiøs strategi, der appellerer til kunder, ejere, medarbejdere – og viser at bæredygtig og grøn omstilling, samtidig er en god forretning.