Af de mange fascinerende udfordringer vi står overfor i dag, er den mest presserende og vigtige, hvordan vi skal forstå og forme den nye teknologiske revolution, som indebærer intet mindre end en transformation af menneskeheden. Læs med her og få råd til at ruste din bestyrelse og virksomhed til rejsen mod fremtiden.
Vi står ved begyndelsen af en revolution, som grundlæggende vil ændre den måde vi lever, arbejder og forholder os til hinanden på. Det er i skala og omfang og kompleksitet ulig noget som helst andet, menneskeheden før har oplevet.
Vi kommer til at være vidne til en række fundamentale omstillinger på tværs af alle brancher præget af nye forretningsmodeller, arenaer og generel forandring i jobstrukturer og produktions-, forbrugs-, transport- og distributionssystemer.
Ændringerne er så gennemgribende, at der i den menneskelige histories perspektiv aldrig har været en tid med større muligheder eller større potentielle farer. Den rammer ikke kun de store virksomheder, men også den lille og mellemstore virksomhed (SMV’er).
Men er bestyrelserne og SMV-virksomhederne gearet til at tage et strategisk afsæt til at forme fremtiden eller er de fanget i en traditionel, lineær tankegang?
Hvilke megatrends skal bestyrelsen overveje?
Alle de nye udviklinger og teknologier har et vigtigt træk til fælles: De spreder sig lynhurtigt og trænger igennem alt.
Når man læser om megatrends, kan man ofte få den tanke, at de virker temmelig abstrakte. Men de kan og bør give anledning til nogle meget praktiske anvendelser – også for danske små og mellemstore virksomheder.
Ifølge World Economic Forum vil vi i 2025 opleve (med 80% eller derover sandsynlighed):
- 10% af befolkningen går i tøj der er tilsluttet internettet
- 90% af befolkningen har ubegrænset og gratis (reklamestøttet) lagerplads
- 1 billion sensorer er tilsluttet internettet
- Det første robotbetjente apotek er indført i USA
- 10% af alle læsebriller er tilsluttet internettet
- 80% af befolkningen har en har en digital tilstedeværelse på internettet
- Den første 3D printede bil er i produktion
Hvor digitalt moden er virksomheden?
Det siger sig selv, at fremtidens virksomhedsledere vil være underlagt en informationsstrøm, der kan gøre det rigtig svært at forstå eller forudse, hvor hurtigt forandringerne kommer til at ske, og hvor innovationen driver udviklingen hen.
Mange SMV ledere italesætter behovet for digitale kompetencer fremadrettet som de største udfordringer. Så hvad bør bestyrelsen gøre?
Man bør starte med at spørge sig selv, hvor digitalt moden både virksomheden og det marked man opererer i er. Men samtidig må man også evaluere på virksomhedsledelsens evne til at lære nyt, tilpasse sig og udfordre konceptuelle og operationelle succeskriterier.
Markedet man opererer på
Når man evaluerer på markedet, kan man kigge på:
- Skifter kundernes forventninger? Den digitale økonomi koncentrerer sig i stigende grad om kunderne. Kundernes forventninger bliver omdefineret til brugeroplevelser.
- Bliver produkterne fremadrettet beriget med data som forbedrer deres produktivitet? De nye teknologier ændrer på, hvordan organisationerne opfatter og styrer deres aktiver, efterhånden som produkter og ydelser beriges med digitale egenskaber, der øger værdien.
- Bliver der dannet nye partnerskaber? En verden af analyserede kundeoplevelser, databaserede tjenester og ydeevnemålinger kræver nye samarbejdsformer. Det kræver betydelige investeringer fra begge parter.
- Er driftsmodellerne ved at blive omdannet til nye, digitale modeller? Hvordan opererer man hurtigere og med større smidighed? Er der behov for, at virksomheden skifter fra mere hierarkiske samarbejdsformer til mere netværks- og samarbejdsorienterede modeller?
Virksomhedens reelle modenhed
Når man som bestyrelse skal evaluere virksomhedens reelle digitale modenhed, kan man dele det op i 5 niveauer.
- Virksomhedens digitale kompetencer er placeret lidt tilfældigt i forskellige områder. Måske vil en CDO (Chief Digital Officer) være med til at sikre et fokus på innovation og opbygge erfaring.
- Virksomheden er klar til at arbejde med det digitale i en lidt bredere kontekst og leverance. Man kan med fordel arbejde med lidt mere komplicerede teknologier, platformskompetencer og arkitektur-forståelse.
- På dette niveau vil der være plads til at kigge på samspillet mellem de digitale kompetencer, de ledelsesmæssige kompetencer og organisationsstrukturen. Nu opstår der helt nye muligheder, der rækker ud over den almindelige forretning og derfor skal der tænkes i at udvikle digitale talenter, nedbryde siloer og skabe mere tværgående metoder.
- Kunderejsen, produkter og services bør gentænkes med mere brug af data og teknologier. Måske er den traditionelle hierarkiske organisationsform ændret til en fladere, mere agil og samarbejdende organisationsform.
- Det digitale påvirker alle aspekter af virksomheden.
Pointen er, at de kompetencer og den struktur, der vil være værdiskabende for virksomheden, afhænger af virksomhedens aktuelle modenhed.
Kun når man kender den, kan man skabe initiativer og sikre kompetencer, der rent faktisk vil tilføre den ønskede værdi.
Held og lykke på rejsen.
Alis Sindbjerg Hemmingsen
Alis er specialist i udvikling og optimering af operations med nye teknologier og processer. Hun har desuden speciale i kulturudvikling, generel forretningsudvikling, udvikling af leverandør og partnerskaber.