Sophie Bech (1984)har virket i den kreative industri siden 2004. Hun har været Head of Studio i art/tech startuppen Rokoko og filmproducer i Zentropa. Hun er entreprenør og medieproducent, og har blandt andet arbejdet med iværksætteri og kvinder i ledelse i CBS samt DR med radioprogrammet ’Høje hæle og store beslutninger’.
Foredragsholder og paneldeltager: Nina Smith
Nina Smith er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet. Hun har i mere end 40 år forsket i bl.a. kvinders karriere og vejen til top positioner i erhvervslivet. Derudover har hun været økonomisk vismand (den eneste kvinde nogensinde), været medlem af mange kommissioner og råd og siddet i en række offentlige og private bestyrelser, herunder Realkredit Danmark, PFA, NIRAS, Danmarks Statistik, Carlsberg, Nykredit og Forenet Kredit.
Steen Stavnsbo (55) er professionelt bestyrelsesmedlem i en række danske og internationale virksomheder, herunder bl.a. i to globale virksomheder i regi af JP Morgan Asset Management’s Infrastructure Investment Fund, Sonnedix Power og Ventient Energy, samt Formandsposten i Aarhus Letbane. Steen arbejder med alle facetter af bestyrelsesarbejde, men de senere år med stærkt fokus på Governance og Bæredygtighed (ESG), Succession (Bestyrelse og ledelse) og Talent Management, og har bestyrelsesuddannelser fra bl.a. INSEAD og CBS.
“Steen Stavnsbo fortalte om egne erfaringer fra internationalt bestyrelsesarbejde, der sætter ESG, bæredygtighed og FN’s verdensmål på dagsordenen. Derudover bød Stavnsbo ind med følgende bud på, hvad han anser for vigtige overvejelser i forbindelse med internationalt bestyrelsesarbejde i forhold til governance: 1. Vær proaktiv i forhold til ESG og bæredygtighed i form af reelle initiativer, hvor man har sikret et deep dive ind i hele værdikæden. 2. Husk integritet – Vær tro mod dig selv.”
Aftermovie
Årsmødet er kun for medlemmer af Bestyrelseskvinder, men du må gerne kigge med – for vi havde et fantastisk årsmøde. Hvem ved – måske møder vi dig næste år?
Har du spørgsmål til dagen, til netværket eller er du bare nysgerrig på at høre mere, kontakt da netværkskoordinator Maria Leerbeck på 6172 0521 eller sekretariat@bestyrelseskvinder.dk