Bestyrelseskvinders første nationale årsmøde afholdes 14. og 15. maj. Vores medlemmer kan se frem til to dage spækket med inspiration, faglighed og netværk.
Årsmøde 2019
Sponsorer
Jyske Bank og Lederne Kronjylland er sponsorer på årsmødet.
Facilitator & oplægsholdere
Facilitator og oplægsholder: Sophie Bech
Sophie Bech (1984) har virket i den kreative industri siden 2004. Hun har været Head of Studio i art/tech startuppen Rokoko og filmproducer i Zentropa. Hun er entreprenør og medieproducent, og har blandt andet arbejdet med iværksætteri og kvinder i ledelse i CBS samt DR med radioprogrammet ’Høje hæle og store beslutninger’. Sophie har en cand.mag i Medievidenskab fra Syddansk Universitet.
Hun har netop lanceret et nyt talentprogram RISE – Empowering female entrepreneurs i Copenhagen School of Entrepreneurship, en inkubator, hvor hun arbejder som forretningsudvikler for 250 startups årligt.
Foredragsholder og paneldeltager: Nina Smith
Nina Smith er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet. Hun har i mere end 40 år forsket i bl.a. kvinders karriere og vejen til top positioner i erhvervslivet. Derudover har hun været økonomisk vismand (den eneste kvinde nogensinde), været medlem af mange kommissioner og råd og siddet i en række offentlige og private bestyrelser, herunder Realkredit Danmark, PFA, NIRAS, Danmarks Statistik, Carlsberg, Nykredit og Forenet Kredit.
På årsmødet vil hun holde sit foredrag: ”Hvorfor er der så få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv?” og efterfølgende deltage i paneldebat om samme emne.
Kvinder i Danmark har efterhånden overhalet mændene, når det gælder uddannelsesniveau. Men der er stadig kun få kvinder, der når de øverste ledelsesposter, og kvindeandelen på direktionsgangen og i bestyrelseslokalerne stiger kun langsomt. Hvorfor går det så langsomt, både i udlandet og ikke mindst i Danmark? I foredraget fortælles om den danske og internationale forskning om kvinder i topledelse.
Foredragsholder og paneldeltager: Steen Stavnsbo
Steen Stavnsbo (55) er professionelt bestyrelsesmedlem i en række danske og internationale virksomheder, herunder bl.a. i to globale virksomheder i regi af JP Morgan Asset Management’s Infrastructure Investment Fund, Sonnedix Power og Ventient Energy, samt Formandsposten i Aarhus Letbane.
Steen har siddet i Aarhus Byråd 2014-2017, og sidder i denne byrådsperiode som civilt udpeget medlem af Bæredygtigheds Udvalget under Aarhus Byråd, er Bestyrelses- og forretningsudvalgs medlem i Erhverv Aarhus og aktiv i en række erhvervsnetværk og -foreninger. Steen’s hovedinteresse er her Erhvervspolitik og interessevaretagelse på vegne af Erhvervslivet. Steen er medlem af hovedbestyrelsen i Det Konservative Folkeparti.
Steen arbejder med alle facetter af bestyrelsesarbejde, men de senere år med stærkt fokus på Governance og Bæredygtighed (ESG), Succession (Bestyrelse og ledelse) og Talent Management, og har bestyrelsesuddannelser fra bl.a. INSEAD og CBS.
Steen’s 30-årige erhvervskarriere spænder fra topleder stillinger i børsnoterede virksomheder som CFO hos A/S Schouw & Co og Salgs & Marketing Koncerndirektør hos NEG Micon A/S og en periode på 6 år som ejerleder med domicil i Sydney, Australien, og efterfølgende virksomhedssalg. Steen er desuden med-stifter af Junior Consult, det første junior konsulenthus i Danmark, og som stadig har en ledende position på markedet her 30 år efter dets etablering.
Følg med
Årsmødet er kun for medlemmer af Bestyrelseskvinder, men er du nysgerrig og vil gerne følge med, bliver der i løbet af den 14. maj delt viden og oplevelser på vores sociale medier, ligesom vi også vil samle viden og gode pointer i blogindlæg, der udgives her på siden i dage og uger efter årsmødet.
Ved spørgsmål, kontakt da netværkskoordinator Maria Leerbeck på 6172 0521 eller sekretariat@bestyrelseskvinder.dk