Navnet er Vestager. Margrethe Vestager. Og Vestager ved det. På efterårets #Innotalk arrangeret af Innovationsfonden og McKinsey slog hun det helt fast:
“Ja, vi skal ha’ flere kvinder i ledelse,
og vi skal ha’ flere kvinder i bestyrelseslokalerne,
men glem kvoterne.
Det tager alt for lang tid, inden vi opnår en eller anden form for politisk enighed.
Lad os i stedet gå i gang. Der er masser af ting, vi kan gøre.”
Og så pegede både hun og de andre talere på alle de ting, virksomhederne kan gå i gang med at gøre. Dem har vi skrevet om her.
Der er bare lige et aber dabei. For mens vi går og siger til hinanden, at kvoter ikke er løsningen, overser vi, at vi allerede har lovgivning på området.
Lovgivning om kvinder i bestyrelser
Vi har nemlig det, der hedder “Regler om måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen“, som administreres af Erhvervsstyrelsen, og det betyder primært, at alle større danske virksomheder skal opstille måltal for en ligelig fordeling af mænd og kvinder i alle de øverste ledelseslag. Dvs. at alle disse virksomheder i deres årsregnskaber helt konkret skal angive:
- Hvilken kønsfordeling, virksomheden tilstræber i de øverste ledelseslag
- Hvad virksomheden rent faktisk gør for at indfri disse mål
Måltallene blev indført i december 2012, men i en evaluering fra 2017 konkluderer Erhvervsstyrelsen, at det er så som så med resultaterne: “Samlet set er der for perioden, efter loven trådte i kraft, en svag tendens til en øget årlig vækst i andelen af kvinder i bestyrelserne i de største danske virksomheder. Det må dog også konkluderes, at lovkravets effekt indtil videre er noget begrænset, idet den årlige øgede vækst ikke overstiger 1,1 pct. point.” Læs selv Erhvervsstyrelsens evaluering her.
Påbud til Brøndby IF
Trods min egen store interesse i området fandt jeg også nærmest ved at tilfælde ud af, at dette lovkrav eksisterende. Det var, da Brøndbyernes IF Fodbold A/S pludselig fik et påbud ifm. deres regnskabsaflæggelse for 2016.
Jeg undrede mig højlydt på Twitter: Hvis vi har denne lov, og vi positivt ved, at over halvdelen af bestyrelserne i de 1500 største virksomheder herhjemme ikke har én eneste kvinde med omkring bordet, er det egentlig bizart, at påbuddet pludselig en dag trækker overskrifter, fordi det går ud over en elle anden random fodboldklub. No offense, Brøndby, men i denne sammenhæng er I en af de mindre fisk ift. resten af de over 1100 virksomheder, som er underlagt denne lov.
Offentlig naming & shaming
Dér går andre lande anderledes radikalt til værks. In England er der offentlig “Naming & shaming” af firmaer, som ikke har kvinder i ledelsen. Dvs. at alle virksomheder, der ikke lever op til de opstillede måltal, offentliggøres på en hjemmeside, der er tilgængelig for alle: https://www.telegraph.co.uk/
Også i Singapore lægger man disse opgørelser offentligt frem, og det samme ser vi på investeringsmarkedet, hvor flere investeringsfirmaer stiller kønsdiversitet i ledelsen som krav for at gå ind i en virksomhed.
Påbudslisten
Men hvad gør vi så i Danmark? I Danmark er konsekvensen, at virksomheder kan få et påbud, hvis de slet ikke har et måltal, en politik, eller hvis de mangler begge dele. Ifm. en større undersøgelse har Erhvervsstyrelsen givet Institut for Menneskerettigheder aktindsigt i de fremadrettede påbud, som er blevet givet i 2017 og 2018, og det er mildest talt ikke prangende, hvordan virksomhederne lever op til loven – ej heller hvordan Erhvervsstyrelsen sanktionerer disse virksomheder. Samlet set ser det sådan ud:
Institut for Menneskerettigheder kommenterer videre, at virksomhederne på længere sigt risikerer politianmeldelse og bøde, men på nuværende tidspunkt har de kun modtaget et påbud om at etablere måltal og politikker.
Jeg har intet ønske om at sende folk i fængsel. Ej heller at hænge nogen ud i offentligheden. Men jeg har et ønske om at få mange flere forskelligartede profiler i spil i danske bestyrelser, herunder også kvinder, og når vi nu også ved en hel masse om, hvad der virker, er jeg mildest talt overrasket over, at både virksomheder, deres revisorer og Erhvervsstyrelsen tilsyneladende ignorer de krav, der trods alt findes på området.
Begrænset succes
Heldigvis er der måske en vilje til at gøre tingene anderledes. I førnævnte evaluering ytrer Erhvervsstyrelsen nemlig også en større vilje til at sørge for, at virksomhederne efterlever loven:
“Erhvervsstyrelsen vil i 2018 følge op på regelefterlevelsen hos de virksomheder, der har modtaget et påbud. Det betyder, at styrelsen vil kontrollere virksomhedernes rapportering for at sikre, at reglerne om måltal og politikker nu overholdes. Hvis der ikke er sket ændringer, eller hvis ændringerne ikke lever op til reglerne, vil virksomhederne blive påbudt at rette op på forholdet straks. Hvis virksomhederne ikke følger påbuddet, vil de i sidste ende kunne blive politianmeldt med henblik på, at politiet kan vurdere, hvorvidt der er grundlag for at pålægge virksomheden en bøde”.
Efterlevelse af lovkrav
Så i stedet for at diskutere kvoter, kunne vi starte med at kigge på de lovkrav, der allerede findes. Der er taget stilling fra politisk side: Det er vigtigt, at alle virksomheder tilstræber en større kønsdiversitet. Og derfor er der defineret nogle lovkrav, som det er nemt for virksomhederne at forholde sig til: Hvilken fordeling sigter I efter – og hvad gør I får at opnå disse mål?
Kombineret med al den viden, der findes på området, kan man håbe, at ingen virksomheder møder sanktioner eller får anmærkninger i årsregnskaberne for ikke at efterleve lovkravene. Det behøver nemlig ikke være så svært. Og dermed er vi tilbage ved alle de ting, man kan gøre. Senest har også Dansk Industri budt ind med 8 anbefalinger, der skal sikre flere kvinder i ledelse og bestyrelser.
Så rigtig god fornøjelse med de kommende årsregnskaber – og ikke mindst med diversiteten derude 🙂
Laura Vilsbæk
Medlem af Bestyrelseskvinder
Se min bestyrelsesprofil her.
