Måske var vi ikke så mange – men der VAR kvindelige studerende på de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske studier i 80’erne og 90’erne!
Og det er denne gruppe af kvinder, som nu er ved at træde i karakter og i stigende grad begynder at gøre opmærksom på sig selv i bestyrelsessammenhænge – heldigvis.
Selv konverterede jeg en sproglig studentereksamen til et kombineret sprog- og økonomistudie på universitetet og blev dermed en del af flokken.
Jeg gik bevidst i en stor bue uden om litteratur- og korrespondent-uddannelserne, som studentereksamenen jo ellers lagde op til. Jeg havde andre forventninger til min fremtid end at skulle oversætte andres tekster eller undervise. Ambitionen var at få skabt en vej til et lederjob i erhvervslivet og muligheden for at kunne skabe noget.
Hvor kom ambitionerne fra?
Vi var flere, der havde et stærkt ønske om at gøre os gældende i erhvervslivet. Hvad inspirerede os? Var det vores mødre, var det TV, var det danske rollemodeller, eller var det tidsånden? For mig var de mange facetter til det. På den seriøse side var der de kvindelige statsministre i datidens Norge og Island – Gro Harlem Brundtland og Vigdis Findbogadóttir – de trak overskrifter internationalt. På den lidt mere farvestrålende side var det Joan Collins i TV Serien Dollars, som gladeligt tog kampen op. Helt nært, var det mine voksne kusiner, der rejste jorden rundt, læste på universitetet og havde helt andre forventninger til fremtiden. Alle fantastisk kvinder med power og meninger, der gav troen på, at alt var muligt.
Da jeg sidst i 90’erne blev udnævnt til ”Female Talent” i Orkla koncernen undrede det mig – var det virkelig nødvendigt at sætte ekstra fokus på udvikling af kvindelige talenter? Jeg havde ikke selv opfattet udfordringen og tog vel egentlig ”øremærkningen” med et vist gran salt. Hvad havde de egentlig tænkt sig at gøre ved det?
Ene kvinde i mængden
I 00’erne oplevede jeg flere og flere situationer, hvor jeg var ”den ene”. I stigende grad befandt jeg mig i et lederunivers, hvor jeg, enten var den eneste kvinde i rummet, eller hvor jeg sammen med få andre kvinder, var en del af ledersamlinger med mere end 50-80 mænd. Og det undrede mig – hvorfor er der ikke flere kvinder her?
De sidste 10 år har jeg derfor forsøgt at finde svaret og målrettet arbejdet for at skabe blandede teams med både mænd og kvinder, uanset hvilken virksomhed jeg har været ansat i. Ved hver nyansættelse har jeg stillet spørgsmål til chefen, direktøren, ejerledere, bestyrelsesformanden – kunne det være en kvinde? Vil du overveje at kigge efter en kvinde i kandidatfeltet? Og jeg har endnu ikke mødt nogen som har afvist muligheden.
Det er lykkedes at skabe flere velfungerende leder teams sammensat med mellem 30 og 50% kvinder.
Det er derfor også med stor glæde, at jeg følger internationale studier omkring arbejdet med at få kvinder involveret i topledelse. Det er dejligt at opleve at analysen af emnet er blevet betydeligt professionaliseret gennem de sidste ti år og at der faktisk begynder at komme svar på min undren.
Senest er jeg faldet over disse to studier:
- Womens CEO Speak
Studiet er udarbejdet af Korn Ferry Institute og baserer sig på interviews med 57 kvindelige CEO’s fra Fortune 1000 virksomheder. Studiet havde til formål at afdække, hvad der har drevet disse kvinder til toppen af erhvervslivet. Der er helt tydelige råd til hvad opgaven går ud på og hvordan den løses. - Board Monitor
Heidrick & Struggles har siden 2009 analyseret kønsfordelingen i nyansættelser til bestyrelser på tværs af USA, Europa og Asien. Analysen for 2017 for USA konkluderer ”Appointments of womens to boards hit record high” og at der faktisk er ved at være skred i bevægelsen med flere kvinder i bestyrelser.
Sammenfattende peger studierne på:
- at størstedelen af kvindelige topchefer er blevet opfordret til det. De har ikke selv søgt det.
- at kvinderne ikke har haft en klar vej til toppen, men alle er gået efter stillinger med store udfordringer.
- at kvinder er drevet af formål og mennesker/kulturen i virksomhederne.
- at størstedelen af kvindelige topchefer startede deres karriere indenfor STEM og Økonomi – kun 21% startede indenfor humaniora.
- at kvinderne har en betydelig større score på ydmyghed og tillid end deres mandlige CEO-fæller
- at bestyrelser og ledelser oplever en hurtigere udskiftning – som giver plads til nye kompetencer
- at bestyrelser i stigende grad efterspørger yngre og mere tidssvarende kompetencesæt
Med afsæt i disse konklusioner og egne erfaringer tror jeg på, at vi kommer til at se en markant udvikling i andelen af kvinder i topledelse over de kommende år, fordi flere kvinder i stigende grad forstår vigtigheden af at:
- gå efter linieledelse
- investere i at tage udfordringer, hvor der kan skabes konkrete resultater
- bede om hjælp til at tage det næst skridt og ikke vente på at blive opdaget
- inspirere yngre kvinder til at ville ledelse
Og ja – lad os bare sætte tempoet lidt op!
Mie Krog
Medlem af Bestyrelseskvinder
Se min bestyrelsesprofil her.
