I sommeren 2018 deltog Karina Boldsen i en inspirerende snak med Companyblog.dk, hvor hun fortalte om sit eget bestyrelsesarbejde, vejen til bestyrelseslokalet og ikke mindst hvad der skal til for at hun siger ja til en post – og hvornår hun siger nej.
Generelt: Hvis du ikke kender Companyblog.dk, godt ka’ li’ en god podcast og interesserer dig for strategi, ledelse, virksomhedsdrift og forretningsudvikling, skulle du tage at følge med her: https://companyblog.dk/podcast. Formatet med de 3 fagpersoner (advokaten, revisoren og bankmanden) fungerer rigtig godt, fordi de hver især taler forretning og formår at abstrahere gæsternes egne erfaringer ud i nogle mere overordnede tendenser, grundlæggende overvejelser eller anbefalinger.
Da Karina var på besøg fik panelet en god snak om Karinas tilgang til bestyrelsesarbejdet. En fagligt skarp dialog med mange interessante og relevante pointer, der også handler om udvikling af de små- og mellemstore virksomheder generelt, om ejerlederens rolle, om mulighederne for samarbejde med studerende – og hvorfor det ikke altid skal handle om de store corporates.
SMV’erne har så meget at byde på – både i bestyrelseslokalet og som ansættelsessted.
Varme anbefalinger hvis du interesserer dig for bestyrelsesarbejde og/eller forretningsudvikling i SMV’erne. Lyt – eller læs – selv med her.
Laura Vilsbæk
Medlem af Bestyrelseskvinder
Se min bestyrelsesprofil her.