I år var der rift om vores medlemmer på Kvindernes Internationale Kampdag, og vi benyttede interessen til at fortælle meget mere om værdien i at bringe de mange dygtige kvinder i spil i bestyrelseslokalet – og hvordan Bestyrelseskvinder kan spille en rolle i den forbindelse.
Mie Krog i P4 Østjylland
Mie Krog startede dagen på P4 Østjylland, hvor hun introducerede begrebet ‘Motivationsdag’ for at betone, at det handler om motivation, og at vi måske ikke skal se det hele som en stor kamp. Derudover konkretiserer hun også hvilken værdi, diversitet skaber på både top- og bundlinie og fortæller om betydningen af rollemodeller, ligesom hun også giver helt konkrete råd til at få flere kvinder i spil i bestyrelseslokalerne. Et af grebene er The Rooney Rule, som Gitte Glibstrup også skriver om her.
Hør interviewet med Mie her: https://www.dr.dk/radio/p4aarhus/p4aarhus-morgen-radio/p4-morgen-2018-03-08-06-05-2#!01:37:22
Hanne Christensen i Jysk Fynske Medier
Vores næstformand Hanne Christensen blev interviewet til Jysk Fynske Medier, som bragte interviewet i flere medier:
Hanne refererer også til de mange undersøgelser, der viser, at diversitet giver bedre resultater, ligesom hun også betoner, at det selvfølgelig handler om at få de dygtigste kandidater – og at denne kandidat meget vel kan være en kvinde. Det kræver bare, at man kigger længere ud end de meget nære netværk, der typisk bruges ifm bestyrelsesrekrutteringer i SMV’erne.
Gitte Glibstrup og Laura Vilsbæk i Børsen Opinion
Endelig havde Gitte Glibstrup og Laura Vilsbæk et debatindlæg i Børsen Opinion, hvor de tog livtag med 5 myter om kvinder i bestyrelser. Her er pointen, at vi tror og fortæller os selv, at der er ligestilling i Danmark, at vi altid rekrutterer den bedste kandidat uanset køn, og at mænd og kvinder har lige chancer og adgang til ledelses- og bestyrelsesposter. Det er bare ikke det, forskningen viser. Til gengæld er der nogle helt konkrete ting, vi kan gøre for i højere grad at leve op til vores egne idealer om ligestilling, fx kønsneutraliserede rekrutteringsprocesser og The Rooney Rule.
Følg os her
Vi var glade for den store interesse og aktivitet på Kvindernes Internationale Kampdag, men vi arbejder også for flere kvinder i bestyrelser resten af året, og dér kan du også følge med her:
Følg os på Facebook: https://www.facebook.com/bestyrelseskvinder/
Følg os på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/11169324/
Følg os på Twitter: https://twitter.com/bestyrelsesQ
Og byd meget gerne ind med spørgsmål / kommentarer og overvejelser – vi vil altid gerne i dialog 🙂
Rigtig glædelige kamp- og motivationsdag til alle! Vi ses derude!
Her fortæller vores næstformand Hanne Christensen, hvorfor vi har stiftet Bestyrelseskvinder: https://t.co/77FCi6Iedp. Synligheden har haft effekt: I dag har vi over 60 bestyrelsesposter i netværket, herunder 15+ formandsposter. #bestyrelsedk https://t.co/BYqQoWJjsE
— Bestyrelseskvinder (@BestyrelsesQ) March 8, 2018
Laura Vilsbæk
Medlem af Bestyrelseskvinder
Se min bestyrelsesprofil her.